2021 kalender

Freebie: 2021 kalender

Jeg har designet en 2021 kalender med ugenumre på, lige til at smide som baggrund på dit skrivebord på computeren.

Læg mærke til at kalenderen er centreret så der er plads til ikoner i både højre og venstre side, alt efter om du har en mac eller en PC.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og få 2021 kalenderen til dit skrivebord tilsendt på mail med det samme. Jeg lover ikke at sende spam.

Du kan selvfølgelig også printe den, hvis du hellere vil det.

2021 kalenderen - få den her!

Tilmeld dig her og få kalenderen tilsendt med det samme.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.


7 trin til et professionelt logo

7 simple trin til et professionelt logo

7 simple trin til et professionelt logo
Del det med dine venner

Jeg har lavet en miniguide med en simpel formel, hvor jeg gennemgår syv enkle trin, til at designe et professionelt logo. Hvad enten det er til dig selv, eller til en af dine kunder, så er det samme formel du kan følge.

I guiden gennemgår jeg følgende:

  1. Research
  2. Moodboard
  3. Skitsér
  4. Fonte
  5. Farver
  6. Størrelser
  7. Test

Guiden er let at følge, og med disse syv simple trin har du en grundlæggende formel til at designet et logo der ser professionelt ud.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev herunder, og få adgang til guiden med det samme.

[et_bloom_locked optin_id=”optin_11″]

Tak for din tilmelding til mit nyhedsbrev.

Du har nu adgang til Miniguiden her >

[/et_bloom_locked]


2018 kalender til dit skrivebord

Freebie: 2018 kalender

2018 kalender til dit skrivebord

Jeg har designet en 2018 kalender med ugenumre på, lige til at smide som baggrund på dit skrivebord på computeren.

Læg mærke til at kalenderen er centreret så der er plads til ikoner i både højre og venstre side, alt efter om du har en mac eller en PC.

Farverne jeg har brugt er nogle af de farver vi vil komme til at se mere til i 2018. Brun kommer ind i større stil og den blå får vi at se meget mere til i forskellige afskygninger.

Du kan selvfølgelig også printe den, hvis du hellere vil det.

Få 2021 kalenderen her

The Grid - Indesign quick grid fix

Quick grid fix i Indesign

The Grid - Indesign quick grid fix

Grafisk design er bare smukkere, renere og mere æstetisk når det bliver sat op i et grid der sørger for at objekterne holder linjer og kant. Her kan man selvfølgelig bruge objektoordinaterne, men det er langsomt og giver ikke et godt overblik. Her er en hurtig måde at lave et grid på, uden at skulle sætte det helt store op med grundlinjenet (baseline grid) osv.

OBS: Nederst på siden her kan du få fingrene i det færdige Indesign dokument med grid og lag.

opret dokument

01)

Start med at oprette dit dokument. Jeg viser et simpelt A4 dokument med en margen på 20 mm, kolonneafstand på 2 mm og beskæring på 3 mm.

02)

Derefter vælger du layer (Window > Layers), og opretter et nyt lag (Billede 2). Dobbeltklik på det nye lag og vælg en farve for dit grid. Jeg kan godt lide det neutralt, som lys grå.

rectangle frame

03)

Vælg ‘Rectangle Frame’ i dine værktøjer og sørg for, at der ikke er forvalgt en farve i indhold eller ramme. Rektanglerne skal være gennemsigtige.

04)

Så trækker du fra øverste venstre hjørne indenfor din margin, og ned til nederste højre hjørne, og holder musen nede når du har trukket firkanten. Mens du holder musen nede, trykker du på pilestasten op og til højre, de antal gang som det antal firkanter i dit grid du vil lave. Ønsker du færre, trykker du på piletasterne den anden vej.

Mellemrummet mellem firkanterne i dit grid, foruddefinerede du da du satte dokumentet op (2 mm). Dette kan du ændre ved at gå i ‘Layout > Margins and columns’ og ændre på ‘Gutter’. Hvis du vil ændre det i hele dokumentet og ikke kun på denne side, skal du vælger din masterside i panelet ‘Pages’ og gøre det samme. Du kan også ændre det ved at holde Command nede og trykke på piletasterne (stadig mens musen holdes nede og du er ved at ‘tegne’ dit grid). Dog kan du ikke se målene på mellemrummene så.

Så har du dit grid, og så vælger du at låse laget, så du ikke kommer til at putte content i nogle af rammerne. Husk at have dit grid lag øverst, så du kan se det. Ønsker du ikke at se det, kan du bare slå laget fra i dit layers panel.

Smart Guides

05)

Så skal du bare huske at ‘Smart Guides’ skal være slået til, så dine objekter let kan ‘snappe’ til dit grid. Gør dette under ‘View > Grids & guide > Smart Guides’

EKSTRA TIP!

Du kan indstille hvor meget dine piletaster rykke på dine objekter her: Preferences > Units & Increments > Cursor Key.

Hvis du skal sætte et større projekt op som et magasin eller en bog, vil jeg anbefale at du bruger baseline grid i Indesign.

Bonusmateriale!

Hvis du vil have fingrene i det færdige indesign dokument (som du ser her under) med grid og lag, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her :-)

[et_bloom_locked optin_id=”optin_8″] Download skabelon > [/et_bloom_locked]

grid on grid off

kalender

Sådan laver du en digital fælleskalender for hele familien

kalender

Bruger i hver jeres kalender på telefonen, og har altid svært ved at finde ud af hvad den anden skal og hvornår. Glemmer den anden at skrive aftaler i jeres fælleskalender på opslagstavlen derhjemme, og er det bare rigtigt svært at få det hele planlagt?

Så er det tid til at få en digital familiekalender der rent faktisk virker! Og så er det endda ret nemt at sætte op. I promise!

Det eneste du skal gøre, er at oprette én ny kalender. Til jer alle.
Følg med her, så guider jeg dig.

Trin 1)
Opret en Gmail konto

  1. Åbn en browser og gå til Google Accounts her > for at oprette en ny konto. Du skal ikke logge ind med eksisterende, opret en ny.
  2. Så taster du dine oplysninger ind, og vælger en relevant mailadresse, feks. familienjensen@gmail.com.
  3. Tryk næste trin og accepter vilkårene.
  4. Tryk ‘fortsæt til gmail’
  5. I øverste højre hjørne vælger du nu menuen (de 9 prikker der danner en firkant) og vælger ‘kalender’
  6. Under “mine kalendre’ i højre side vælger ‘opret ny kalender’ og indtast navnet på den der også skal have en kalender og tast vedkommendes navn. Vælg ‘opret kalender’. Jeg har skrevet “manden” og “konen” men du taster jo bare navnet på din mand eller kone og børnene eller hvert af børnenes navne i hver deres kalender, hvis de er store nok til at have sådan en. Lige nu bruger vi ikke børnenes kalendre, men lægger det i vores egne kalendre, alt efter hvem der skal stå for en aftale med det enkelte barn.
  7. Efterfølgende kan du vælge en farve til kalenderen. Det vil være en fordel at alle har deres egen kalender og egen farve, og at I også har en fælleskalender, i stedet for at det står 3, 4 eller 5 gange i kalenderen på samme dag, hvis alle mand skal til den samme fødselsdag.

Trin 2
Sæt kalenderen op på jeres telefoner

For at sætte op på iPhone / iPad gør du således:

  1. Gå ind i dine indstillinger > Kalender > Konti > > Tilføj konto > Google
  2. Når du har tastet din google mailkonto-adresse samt adgangskode (som du oprettede helt i starten), så slår du alt andet fra (E-mail, Kontakter og Noter), så kun kalenderen er aktiveret og trykker ‘arkiver’.
  3. Derefter går du ind i din kalender app (Jeg kan anbefale at bruge 19 kr. på den kalender app der hedder ‘Week Cal’, den giver bare et fantastisk overblik! Find den i App Store her >), og her kan du vælge hvilke af dine oprettede kalendre der skal være aktive. Som standard er de alle aktive. Hvis du trykker på info ikonet til højre, kan du indstille farven på de forskellige kalendre. Tryk derefter ‘ok’.
  4. Så er det ellers bare at oprette denne kalender på alle enheder (telefoner, tablets osv.), så kan alle følge med i, hvad de andre i familien skal (og hvad man selv skal). Man kan naturligvis slå de kalendre fra, man ikke ønsker at se. Hvis man selv har mange aftaler, så kan det nogle gange virker forvirrende at se alle de andres aftaler. De kan let klikkes fra og til efter behov inde i kalender-app’en.

Klik på billederne herunder, for at se screenshots fra iPhone.

TIP:

Et lille tip er, at indstille standard kalenderen til den enkeltes på hver telefon, så den standard står til vedkommendes kalender. Så skal man ikke vælge sin egen kalender hver gang man opretter en aftale, fordi kalenderen som standard står til en andens.

Du indstiller det her: Indstillinger > Kalender scroll ned til ‘Standardkalender’ og vælg den kalender som skal være standardkalenderen på den pågældende telefon.

Voila! Du har nu oprettet en digital familiekalender.

Det kan være det bliver dig der skal skrive alles aftaler i alligevel, men nu ved I alle hvad I hver især skal, hvis bare I lige tjekker kalenderen.

OBS:

Jeg tager intet ansvar for, om det rent faktisk fungerer i netop din familie, for det kræver at I rent faktisk alle gør en indsats og får skrevet aftaler ind, eller melder det ind til kalender-chefen.

Jeg vil elske at høre om du kan bruge dette indlæg til noget. Skriv en kommentar her under :-)


Designing in indesign

Lav dine powerpoints i Indesign

Designing in indesign

Se her hvordan du i fire simple trin kan lave dine Powerpoint præsentationer, direkte i Adobe Indesign.

Jeg er ikke den store fan af Microsoft Powerpoint, men desværre kan jeg ikke komme udenom at jeg indimellem stifter bekendtskab med programmet, da det er en fast del af Office-pakken. Og Microsoft Office er en fast del af enhver computer i enhver virksomhed.

Jeg kommer indimellem ud for at der skal opsættes skabeloner til powerpoint, eller powerpoint præsentationer generelt. Jeg synes det er langsommeligt at arbejde i Powerpoint, og er ved at gå ud af mit gode skind når jeg skal. Derfor tænkte jeg om der ikke var en lettere måde at gøre det på. Og det er der faktisk. Vil du vide hvordan? Indesign!

Jeg sætter hele Powerpoint præsentationen op i Adobe Indesign, sender pdf’er til korrektur og når det kun er småting der skal rettes eller tilføjes, som vedkommende der skal bruge Powerpointen selv kan rette, eksporterer jeg det til en redigerbar Powerpoint præsentation, og vupti – så er den fikset. Ret nemt, og uden at jeg får grå hår!

Jeg gennemgår den lette metode herunder.

 

Step 1)
Opret din præsentation i Indesign

Jeg plejer at oprette dokumentet i 16:9 format som svarer til 1920×1080 pixels. Du kan også vælge 4:3 format som svarer til 1280×960 pixels.

Vælg det rette format

2)
Lav skabelonen/designet

Lave skabelonen eller designet. Når du er færdig eksporterer du til en interaktiv pdf, så du laver en komprimeret og skærmopløselig pdf. Der er ingen grund til at lave en højtopløselig pdf, da den kun skal bruges på skærm/projektor. For at eksportere til pdf trykker du Cmd+E eller går op i FIle > Export. Lad indstillinger være, men vælg at ændre opløsningen til 98 dpi.

Lav designet i indesign

 

Eksporter til pdf

3)
Åbn PDF’en i Adobe Acrobat Pro

Åbn pdf’en i Adobe Acrobat Pro og gå i Arkiv > Eksportér til > Microsoft Powerpoint Presentation, og vælg hvor filen skal gemmes.

Eksporter pdf til powerpoint

 

4)
Åbn Powerpointen

Nu kan du egentlig bare åbne powerpointen og begynde at redigere den. Nemt ikk’ :-)

Åben powerpointen

 

Sådan, så har du lavet et Indesign om til en Powerpoint præsentation på ingen tid. Du kan dog ikke konvertere tilbage til Indesign, hvis du på et tidspunkt skal tilrette eller tilføje yderligere til præsentationen. Så kan man dog lave de ekstra sider, eksportere og klippe over i Powerpointen, alt efter hvor meget det drejer sig om.

Men alt i alt er jeg meget tilfreds med dette “tool” som jeg ofte bruger. Jeg håber også du kan bruge det. Du er velkommen til at skrive en kommentar i kommentarfeltet, hvis du fik noget ud af dette indlæg, eller har andre input.


Noter

10 ting du ikke vidste din Notes app kunne

Noter

At tage noter gør de fleste. Jeg kender stadig mange der gør det i notesbøger eller på papir, for derefter at skrive det ind på computeren. Det er jo en smagssag. Bare ikke min.

Jeg har en uhyrlig trang til at digitalisere alle mine ting. Jeg hader papir der flyder og gule post-its. Bare spørg min bedre halvdel og mine kolleger :-)

Jeg har været gennem flere Notes app’s men bliver ved med at vende tilbage til Apples Notes app. Og ved du hvad, den er faktisk spækket med fede features, som er for gode til at du igår glip af det!

Her kommer 10 ting du bare skal vide om Notes App’en.

OBS: Disse tricks er til iCloud noter (slå dem til i indstillinger). Nogle af de fede features virker ikke hvis du bruger Gmail noter etc. Derudover skal du også have opdateret til IOS 10.1.

Noter - organisering

01) Organisering

Tidligere lå alle noter i en pærevælling, og har man mange noter, kan det være svært at finde. Her har jeg brugt den udmærkede søgefunktion i toppen. Men det er muligt at organisere sine noter i foldere nu. Du kan også vælge om dine noter skal ligge i iCloud (så du kan tilgå dem fra alle dine enheder knyttet til dig din iCloud konto) eller kun på telefonen.

02) Lettere overblik i Notes app

Du kan vælge at få dine noter vist som thumbnails, så du hurtigt kan se hvad dine noter indeholder. Du kan også alle alle filer, skitser, videoer, billeder, kort og links. Klik på “bilag” knappen nederst til venstre.

04) Tjeklister

Du kan indsætte interaktive tjeklister. Opret en note og klik på tjekliste ikonet nederst til venstre. Når du har lavet listen, kan du let “tjekke af” på listen. Det giver et rigtigt godt overblik.

Noter - skitser

05) Skitser

Nogle gange har man brug for lige at kunne tegne en skitse af noget. i Notes app’en kan du tegne op til flere skitser i den samme note. Det er superlet. Du kan vælge mellem blyant, pen eller tusch, flere farver, viskelæder, lineal osv. Meget simpelt og meget let at anvende.

Noter - delte noter

06) Delte lister

Dette er en ret lækker feature. Man kan dele en noter med flere mennesker. Og alle kan tilgå den, rette i den, tilføje, tjekke af osv. Jeg bruger det både privat, hvor jeg deler lister med min bedre halvdel, og arbejdsmæssigt med kolleger og med kunder. Det er virkeligt smart. Tryk på ikonet med plus-tegnet øverst inde i selve noten. Man kan også sende sin liste uden at dele den. Der klikker man på pil-ikonet øverst til højre inde i noten.

Noter - locked

07) Låste noter

Har man private noter som man ikke ønsker andre skal snage i, feks. passwords, kortoplysninger osv. (hvis man ikke bruger en password app som feks. 1password), så kan man låse sin noter med et password. Inde på noten trykker du på del ikonet med pilen i øverste højre hjørne. Her kan du så trykke på “Lås note” og taste et password ind/låse med Touch ID.

Noter - links

08) Tilføj weblinks til dine noter

Hvis du trykker på Safari’s “del-knap” på et link du vil gemme, kan du faktisk bruge noter til at gemme links. Du kan gemme links i alle eksisterende noter, men også oprette en ny note direkte inde fra Safari.

Noter - rutevejledning

09) Tilføj rutevejledninger til i din Notes app

På samme måde som weblinks, kan du tilføje retevejledninger direkte fra kortet på telefonen, til dine noter.

Noter - iCloud synkronisering

10. Synkronisering på tværs af enheder

Dine noter synkroniserer på tværs af de enheder du har sat op med din iCloud konto. Det betyder at en note du har startet på telefonen, kan færdiggøres på din Mac, i browseren eller iPad. Lige præcis dette blogindlæg startede jeg med at skrive på min telefon i Notes app’en, og færdiggjorde på min Mac inden jeg postede den.

Behøver jeg at sige, at de er mit favoritprogram lige nu. Jeg vil elske, hvis du lige smider en kommentar med flere features som jeg har overset eller hvad du bruger app’en til.

Nogle screenshots er lånt fra appadvice.com


image downsize app

Smart lille image downsize app

image downsize app

Downsize er det letteste lille program til at resize dine billeder med, hvis du skal bruge dem til web, powerpoint, eller andre steder, hvor dine billeder er for store eller tunge.

Jeg bliver simpelthen nødt til at vise jer denne lille image downsize app (fåes kun til mac), som jeg efterhånden har brugt i mange år, til at resize mine billeder med. Den er et genialt lille værktøj til den slags, og meget hurtigere end f.eks. køre en batch i Photoshop.

Har jeg et galleri af billeder, som jeg skal bruge på web, så samler jeg dem i en mappe, åbner programmet Downsize, og vælger let max størrelse og bredde, samt kvalitet. Så sætter du appen i gang med at køre billederne igennem, og i løbet af ganske få sekunder (alt efter hvor mange billeder du har valgt), så ligger de klar i en mappe (hvis placering du har valgt på forhånd).

Herunder kan I se app’en, som den ser ud, når den er åbnet.

1) Resize

I den første sektion kan du sætte max højde/bredde på billedet, samt kvaliteten. Nederst til venstre vælger du hvilke billeder du vil komprimere, samt hvor de skal ligge når de er færdige. Ang. kvaliteten, vil jeg anbefale at man vælger mellem 60-70% til jpg-filer, når de komprimeres til web. Der er min erfaring, at det er det bedste kompromis mellem kvaliteten og størrelsen af filen.

Downsize app by stuntsoftware.com

2) Watermark

Under ‘Watermark” kan du sætte et vandmærke på dine billeder, enten med et logo eller tekst du skriver henover billedet. Du kan endda styre opaciteten og placeringen af mærket/teksten. Ret smart.

Downsize app by stuntsoftware.com

3) Frame

Du kan også sætte en ramme på alle billederne i en valgfri farve, og du kan sætte tykkelse, farve, afrunding, skygge osv.

Downsize app by stuntsoftware.com

Der er mange muligheder i det lille program, og det er ekstremt simpelt, men på ingen måde mangefuld synes jeg. Når du har indstillet en, to eller alle tre funktioner, så er dine billeder klar til at blive behandlet – i en hulens fart.

Downsize app’en kan downloades og prøves gratis, men den koster kun $19, og det synes jeg ikke er galt for dette geniale lille program.

Billed credit


kalender

FREEBIE: 2016 kalender - lige til at printe ud og bruge

kalender

Så nærmer 2016 sig, og en stille aftenstund, efter ungerne var blevet puttet, sad jeg og hyggede med at lave denne kalender for 2016, som jeg vil bruge her hjemme. Jeg synes den er fin både som kalender, og som deko. Hvis du har sådan et clip board, så er månederne lette at udskifte. Jeg har købt de fine clip boards i røget egetræ fra Ferm Living som jeg bruger til alle mulige billeder og fine prints.

Jeg elsker at lave farvepaletter, og som du nok kan se har jeg brugt masse af farvepaletter til kalenderen. Jeg bruger den fede (og helt gratis) farvepalette-generator coolors.co, som er en af de mange fantastiske værktøjer jeg også beskriver i min e-bog, som du kan læse mere om her >.

Du kan få fingrene i kalenderen, ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev her under. Du får også e-bogen med 35 uundværlige værktøjer og ressourcer med oven i hatten. Kalenderen får du som pdf, så den er let at printe ud.

Få den fine 2016 kalender designet af grafisksuperhelt.nu

Få 2021 kalenderen her

Umberto-Daina

Sådan ændrer du farve i et billede i 3 lette trin

Umberto-Daina Umberto-Daina

Jeg vil her vise dig, hvordan du kan ændre farve i et billede i 3 lette trin. Det er virkeligt nemt. Du skal selvfølgelig have Adobe Photoshop for at kunne gøre det.

Prøv at trække i slideren på billedet ovenfor, og se hvordan kun farven på megafonen har ændret sig. Det kan faktisk lade sig gøre på under 30 sekunder.

  1. Åben dit billede i Photoshop. Billedet af den fine megafon er venligst lånt her >, så det kan du hente, og prøve dig frem med.
  2. Herefter går du over i dit Layers Panel (dette panel findes under menuen Windows > Layers, eller ved at trykke F7) og trykker på Adjustment Layer som vist på billedet her. Vælg derefter Hue/Saturation.
  3. Herefter popper der et properties vindue op, hvor du kan tilrette farverne, både hue, saturation og lightness. I anden dropdown hvor der står Master, vælger du den farve du vil redigere.Vupti. Det var ikke svært.

Tip

Det smarte ved at bruge Adjustment Layers er, at du kan gemme filen ned som en PSD (photoshop) fil, og derefter altid gå ind og redigere i farven, hvis du får brug for det.

Gallery of Saldus Music and Art School Gallery of Saldus Music and Art School